Babysvømning 0–1½ år
Har du og din baby lyst til hyggeligt og inspirerende samvær i dejligt varmt vand, så kan BSK08 tilbyde dig nogle af de bedste faciliteter i Brønderslev Svømmehal.
I de store lyse omklædningsrum er der gulvvarme, puslebord, kravlegård og badekar til barnet.
I svømmehallens 34 grader varme børnebassin får du og din baby mulighed for at lære vandet at kende samt skabe barnets tillid til vandet.
Gennem leg og andre aktiviteter i bassinet stimuleres babyen og lærer vandet at kende både over og under vandoverfladen, og der bliver samtidig knyttet tætte bånd mellem barnet og forældrene. Gennem øvelser vil barnet udvikle tillid til vandet og såvel barn som forælder vil opleve velvære i det varme bassin.
I vandet skal babyen ikke have ble på, men kan blot anvende en badebuks, der slutter tæt om mave og ben. En babybadebuks kan købes i svømmeklubben og svømmehallen.
Så har du lyst til at se din baby udvikle og udfolde sig i det våde element, så kan du tilmelde dig et af nedenstående hold.
Holdinformation
Af hensyn til såvel deltagerne som instruktører er der på dette hold deltagerbegrænsning på max 10 deltagere pr. hold (Far/mor og baby tæller for én)
Instruktører:
Yvonne Kramer
Camilla Oxvig Nielsen |