Vandaerobic/AquaJogging:
Vil du gerne have en sjov og alternativ form for motion, hvor øvelser fra den almindelige gymnastik og fitness er overført til vand, så er vandaerobic og AquaJogging lige noget for dig.
Vandaerobic:
Vandaerobic er bevægelser fra den alm. gymnastik, der er omsat til brug i vand, hvor øvelsen pga. personens "vægtløshed" og vandets modstand, har en langt større effekt end tilsvarende øvelser på land. Samtidigt er motion i vand skønsomt for lede og knogler.
Vandet giver dig altså effektiv og sjov form for motion i det våde element, som giver dig fornyet energi i hverdagen.
Vandaerobic kan dyrkes af alle unge som gamle, små som store. Vandaerobic foregår i den lave del af bassinet, så deltagerne kan stå på bunden og lave øvelserne.
AquaJogging:
AquaJogging er løb i vand, der kombineres med øvelser for musklerne, som giver dig en spændende og effektiv form for motion. Ved at kombinere øvelserne styrkes muskler, hjerte og kredsløb effektivt.
Aquajogging foregår i den dybe del af bassinet med et specialdesignet bælte, som holder dig oppe og næsten giver dig fuldstædig vægtløshed i vandet. Du vil få sat gang i alle muskler og kropsdele, så du med garanti kommer til at svede i vandet og samtidig får et stort udbytte ud af træningen. Det er naturligvis op til den enkelte, hvor meget du vil give dig.
AquaJogging giver dig fornyet energi i hverdagen, og måske et par kilo mindre at slæbe på.
Flexkort:
Vil du have total valgfrihed mellem alle vandaerobic, AquaJogging og Step-hold, så er flexkort lige noget for dig. Med dette kort har du mulighed for at benytte alle disse hold, hvilket giver dig mulighed for op til 6 timers træning i vand om ugen. |